top of page
om mig selv

Jeg har tegnet og malet siden jeg var barn og har senere malet både med akryl og olie.

I øjeblikket maler jeg kun akvarel i klassisk impressionistisk stil. 
Desuden underviser jeg andre i akvarelmaleriets mysterier. Selv deltager jeg også i kurser for at blive bedre og for at få ny inspiration. Mine motiver er landskaber og havnepartier, dyr og fugle, mennesker og blomster. Jeg er naturelsker og følger årstidernes skiften: sommer, efterår, vinter, forår. Der er også motiver, der skildrer skiftende vejrlig: solskin og regnvejr.

Jeg eksperimenterer konstant og søger nye udfordringer i akvarelmaleriets univers. 
Jeg udstiller løbende i gallerier og kunstforeninger over hele landet, og deltager sommetider i censurerede udstillinger, senest på Johannes Larsen museet i Kerteminde, Æglageret i Holbæk, Hillerød kunstdage og i Klimakunst i Thingbæk Kalkminer. 


At male akvarel er både udfordrende og spændende, da man ikke kan kontrollere flydende farver. Jeg kalder processen ”en kontrolleret katastrofe”. 
Der er mange fejlskud, men det er dem, jeg lærer mest af. Det er lidt som at spille et instrument, man er nødt til at øve sig hver dag.


Følg mig på facebook: Kai Glads Galleri
Jeg kan kontaktes på:
Tlf. 22701832 eller 
email: kaiglad63@gmail.com

bottom of page